Shopify · Business Central

Microsoft har bygget Shopify-connectoren ind i Business Central. Vi sætter den op, så moms, betalinger, levering og lager passer, og tester med rigtige ordrer før go-live.

  • Microsofts egen connector
  • Moms pr. land (OSS)
  • Betaling og levering mappet
  • Testet med rigtige ordrer
  • Butikskort
  • Moms pr. land
  • Betaling og levering
  • Lager

Shopify-integration til Business Central

Shopify og Business Central kobles med Microsofts egen Shopify-connector. Den er en del af Business Central online, koster ikke ekstra og synkroniserer varer, lager, kunder, ordrer, forsendelser og udbetalinger. For de fleste danske webshops på Shopify er det det rigtige valg.

Men den er ikke plug and play. Debitorskabeloner, moms pr. land, betalings- og leveringsmetoder og lagerberegning afgør, om bogholderiet får mindre arbejde eller mere. Det er den opsætning, vi laver.

Faldgruber

Hvor det typisk går galt

  1. Moms til andre EU-lande

    Salg til forbrugere i andre EU-lande skal have det lands moms (OSS). Det kræver debitorskabeloner pr. land med de rigtige bogføringsgrupper.

  2. Én debitor pr. webkunde

    Beslut, om hver webkunde skal oprettes som debitor, eller om B2C-ordrer skal på én fælles debitor. De fleste bogholderier foretrækker det sidste.

  3. Betalinger og levering uden mapping

    MobilePay, kort og Shopify Payments skal hver have sin betalingsform, og GLS, PostNord og DAO hver sin speditør. Ellers stopper ordren i importen.

  4. Lager, der sælger det udsolgte

    Send beregnet disponibel beholdning, ikke bare antal på hylden, og kør synkroniseringen i opgavekøen hvert 15.–30. minut. Slå "fortsæt salg ved udsolgt" fra.

  5. B2B-kunder med GLN

    Har erhvervskunden et GLN-nummer, skal fakturaen ud som OIOUBL, ikke som PDF.

  6. Rodet varekartotek

    De fleste integrationsproblemer skyldes master data, ikke connectoren. Brug en uge på oprydning før go-live.

Sådan gør vi

Sådan sætter vi connectoren op

Business Central ejer varer, priser og lager. Shopify får det, den skal vise.

  1. Forudsætninger

    Business Central online, admin-adgang begge steder, og hvem der ejer varedata.

  2. Butikskort og mapping

    Debitorskabeloner pr. land, betalingsformer, speditører, fragt- og gebyrkonti.

  3. Varer og lager

    Varianter, priser pr. butik og valuta, lokationer og beregningsmetode.

  4. Testordrer

    Ordre, betaling, levering, retur og kreditnota med rigtige data.

  5. Go-live

    Automatisk frigivelse slået fra den første tid, så nogen ser ordrerne igennem.

Godt at vide

  • Vi bruger Microsofts connector, ikke en egen app. Den er gratis, vedligeholdes af Microsoft og passer til de fleste danske Shopify-butikker.
  • Connectoren findes kun i Business Central online. Kører I on-premises, skal I i skyen først.
  • Kører butikken WooCommerce, har vi vores egen connector.
FAQ

Det bliver vi tit spurgt om

Koster Shopify-connectoren noget?

Nej. Den er en del af Business Central online og skal ikke hentes fra AppSource. Det, der koster, er opsætningen af skabeloner, moms og ordreflow.

Virker den med Business Central on-premises?

Nej, connectoren findes kun i Business Central online.

Kan vi have flere Shopify-butikker?

Ja. Hver butik får sit eget butikskort med egne indstillinger, fx en dansk og en tysk butik.

Hvordan håndteres moms til forbrugere i andre EU-lande?

Med debitorskabeloner pr. land, så ordren får det rigtige lands moms efter OSS-reglerne.

Hvad sker der med returneringer?

Returneringer og refusioner bliver til kreditnotaer i Business Central.

Shopify, der passer med bogholderiet

Fortæl os om jeres butikker, lande og betalingsformer. Så ser vi på, hvad connectoren skal sættes op til.

30 minutter på Teams med Sten eller Lauge. Du taler med den, der bygger det.