Vi kobler Azure Application Insights på jeres Business Central og måler en almindelig arbejdsuge. Så ved vi, hvilke sider, rapporter og baggrundsjob der koster tid, og I får rettelserne i prioriteret rækkefølge med et estimat på hver.
Alle priser er ekskl. moms. Licenser til Business Central og Microsoft 365 kommer oveni.
- Azure Application Insights sat op
- En uges måling i normal drift
- Analyse af sider, rapporter og opgavekø
- Skriftlig rapport med prioriterede rettelser
- Gennemgangsmøde
Til jer, hvis
- brugerne klager over, at bestemte sider eller rapporter er langsomme
- webshop-synkronisering eller opgavekøen ser ud til at stjæle tid i åbningstiden
- I vil vide, hvad der skal rettes, før I bruger penge på at rette det
Det får I
- Telemetri sat opAzure Application Insights koblet på jeres Business Central-miljø.
- En uges målingData fra en almindelig arbejdsuge: dagens spidsbelastninger og de natlige job.
- Langsomme sider og rapporterHvilke sider og rapporter, hvor lang tid de tager, og hvornår på dagen.
- BaggrundsjobOpgavekøen (job queue), webshop-synkronisering og andre integrationer, og hvornår de konkurrerer med brugerne.
- Skriftlig rapportRettelserne i prioriteret rækkefølge med et estimat på indsatsen for hver.
- GennemgangsmødeVi går rapporten igennem med jer, så I kan beslutte, hvad der skal laves.
Det er ikke med
- Selve rettelserne. De står i rapporten med estimat, og I vælger, hvad vi skal lave.
- Rettelser i andre leverandørers apps. Sidder flaskehalsen i en tredjepartsudvidelse, dokumenterer vi den, så I kan tage den med leverandøren.
- Løbende overvågning efter måleugen.
Langsomt har en årsag, og den kan måles
Når Business Central føles tungt, er det nærliggende at gætte på løsningen: flere licenser, en anden plan, en ny integration. Telemetrien viser i stedet, hvor tiden faktisk går.
Ofte er det ikke den side, brugerne klager over, der er problemet, men noget der kører samtidig. Et typisk fund er baggrundssynkroniseringer, der arbejder i de samme data som brugerne, midt i arbejdsdagen. Den slags ses kun, når man måler over flere dage.
- Sidetider pr. time
- Baggrundsjob
- De langsomste sider
Fra opsætning til rapport
I giver os adgang til Business Central admin center. Resten klarer vi, og brugerne arbejder videre som normalt.
- Opsætning
Vi opretter Application Insights og kobler det på jeres miljø. Ingen installation hos brugerne.
- En uges måling
Telemetrien samler data fra en almindelig arbejdsuge: sider, rapporter, opgavekø og integrationer.
- Analyse
Vi finder de langsomme sider, rapporter og baggrundsjob og ser på, hvornår de rammer brugerne.
- Rapport og møde
I får rapporten med prioriterede rettelser og estimater, og vi gennemgår den sammen.
Det bliver vi tit spurgt om
Mærker brugerne noget til målingen?
Nej. Telemetrien sendes fra Business Central til Application Insights i baggrunden. Ingen skal installere noget eller arbejde anderledes i måleugen.
Hvorfor måler I en hel uge?
Fordi en arbejdsuge viser mønstrene: spidsbelastningen om formiddagen, månedens første dage og de job, der kører om natten. En enkelt dag kan ramme en dag, der ikke ligner de andre.
Hvad koster rettelserne?
Det står i rapporten. Hver rettelse har et estimat, så I kan vælge dem, der gør størst forskel. Intet bliver lavet, før I har sagt ja.
Hvad hvis problemet sidder i en anden leverandørs app?
Så viser rapporten det med målingerne som dokumentation, og I kan tage det med leverandøren. Vi retter ikke i andres kode uden aftale.
Skal vi være kunde hos jer i forvejen?
Nej. Vi kan måle på jeres Business Central, uanset hvem der har sat det op. Vi skal bare have adgang til Business Central admin center for at koble telemetrien på.
Lad os måle, før I retter
Fortæl os, hvad der føles langsomt. På et møde på 30 minutter aftaler vi, hvornår måleugen starter.
30 minutter på Teams med Sten eller Lauge. Du taler med den, der bygger det.