Creco er entreprenør i bygge og anlæg med omkring 30 medarbejdere. De bruger Invice Project Management, så tiden registreres dér, hvor arbejdet sker, og er klar til fakturering i Business Central.

- Kunde
- Creco A/S, Rungsted Kyst
- Branche
- Bygge og anlæg
- Medarbejdere
- Omkring 30
- Løsning
- Invice Project Management og Business Central
Arbejdet sker ude, ikke på kontoret
Creco laver kloak, veje, kystsikring, fundering og meget andet. Folkene arbejder på pladser rundt omkring, ofte flere projekter i samme uge, og tit uden god dækning.
Timerne er grundlaget for både løn og faktura. Derfor skal de registreres på det rigtige projekt, samme dag, og uden at nogen skal taste dem ind igen på kontoret.
Det byggede vi
Invice Project Management er vores egen app til Business Central: en native app til iOS og Android og en udvidelse i Business Central, der styrer brugere, projekter og timetyper.
Medarbejderen ser kun sine egne projekter, starter et stopur eller taster tiden bagefter og kan tage billeder direkte på projektet. Uden dækning gemmes registreringen på telefonen og sendes, så snart der er forbindelse.
På kontoret lander timerne på projektet og godkendes med Business Centrals standard timesedler. Der er ingen ekstra database og ingen eksport og import imellem.
Sådan bruges det i dag
Projektlederne følger timerne på projektkortet, de kender i forvejen. Bogholderiet fakturerer på timer, der allerede ligger det rigtige sted.
Når noget skal justeres, ringer Creco direkte til os, der har bygget appen.
“Folkene på pladsen registrerer timerne på telefonen, og så ligger de på projektet i Business Central. Det er nemt for dem, og vi har overblikket hver dag. Når vi har brug for noget, tager Invice telefonen.”

Mette BarslundBestyrelsesformand, Creco A/S
Fortæl os, hvad jeres Business Central skal kunne.
Book en halv time direkte i kalenderen, eller skriv, så vender en af os tilbage samme arbejdsdag. I går fra samtalen med en konkret vurdering af, hvad jeres opgave kræver.