Send aftaler til underskrift direkte fra Business Central, følg hver underskriver, og få den underskrevne PDF vedhæftet dokumentet automatisk.
Sådan bliver en aftale underskrevet i dag
Business Central laver dokumentet, men underskriften sker i et andet system. Det giver håndarbejde i begge ender, og imens kan ingen se status i Business Central.
Dokumentet forlader Business Central
Salgsordren, tilbuddet eller kontrakten gemmes som PDF på skrivebordet, så den kan sendes et andet sted hen.
Modtagerne tastes ind igen
PDF'en uploades til en signeringstjeneste, og kundens navn og e-mail tastes ind en gang til, selv om de står på kunden i Business Central.
Ingen kan se status i Business Central
Om kunden har skrevet under, ved kun den, der sendte aftalen. Ordren står og venter, og bogholderiet spørger rundt.
Den underskrevne aftale lander i en indbakke
Den færdige PDF skal hentes og vedhæftes ordren i hånden. Bliver det glemt, ligger aftalen i én medarbejders mail og ikke på kunden.
Beviset ligger et andet sted
Kommer der uenighed om aftalen, skal man finde ud af, hvilken version der blev underskrevet, af hvem og hvornår, i et system ved siden af ERP'et.
Invice Sign samler det hele i Business Central: I sender fra dokumentet, ser status på dokumentet, og den underskrevne PDF med bevis ligger på dokumentet bagefter. Ingen download, ingen upload, ingen vedhæftning i hånden.
Fra udkast til underskrevet aftale

Send til underskrift fra selve dokumentet
Med Invice Sign-udvidelsen trykker I “Send til underskrift” på salgsordren, fakturaen eller kontrakten. Dokumentet bliver til PDF af sig selv, og underskriverne hentes fra kunden.
- Status pr. underskriver synkroniseres tilbage til dokumentet
- Den underskrevne PDF hentes, kontrolleres med SHA-256 og vedhæftes automatisk
- E-mails til underskriverne sendes fra Business Central i jeres eget navn

Felterne finder selv deres plads
Alle sider samles i ét dokument. I vælger modtagere og rækkefølge, og underskrift, dato og navn lægges på siden. Den næste underskriver får besked, når det bliver vedkommendes tur.
- Underskrivere i den rækkefølge, I bestemmer
- Skabeloner og masseudsendelse fra en CSV-fil, én forsendelse pr. række
- Dokument og e-mail på dansk eller engelsk, efter modtageren

Underskriv på telefonen, uden app
Kunden får et link og en engangskode på e-mail, ser hele dokumentet og skriver under med fingeren. Det tager under et minut, og kunden får sin kopi, så snart det er gjort.
- Koden bekræfter, at det er den rigtige person
- Tegn, skriv eller upload underskriften

Bevisside, fingeraftryk og en lås på hver side
Tidspunkt, IP-adresse, browser og dokumentets SHA-256-fingeraftryk samles på en bevisside i den færdige PDF. Hver hændelse er kædet til den forrige, så et brud kan ses.
- Hver side får en lille lås med et kort id
- Offentlig validator: upload PDF'en, og fingeraftrykket slås op. Filen gemmes ikke
Skærmbilleder fra sign.invice.com med demodata.
Hvilken type signatur I får
- Invice Sign leverer enkle elektroniske signaturer (SES): underskriveren bekræfter sin e-mail med en engangskode. Det passer til salgsordrer, tilbud, serviceaftaler og de fleste kontrakter, hvor der ikke stilles krav om en højere signaturtype.
- Invice Sign udsteder ikke avancerede (AdES) eller kvalificerede (QES) signaturer. MitID via en godkendt broker er på vej, så I senere kan kræve stærkere legitimation.
Prøv det på en rigtig aftale
Opret en konto på sign.invice.com og send jeres første aftale i dag. Skal det køre fra Business Central, sætter vi udvidelsen op for jer.
Fortæl os, hvad I drømmer om, at Business Central skal kunne.
Book en halv time direkte i kalenderen, eller skriv, så vender en af os tilbage samme arbejdsdag. I går fra samtalen med en konkret vurdering af, hvad det kræver.
Har jeres partner sagt, at omvendt betalingspligt eller brugtmoms koster en halv million? Det har flere af vores kunder fået at vide. Book et møde, og få en second opinion.

